Svanemøllen Skybrudstunnel

Dyssegaards Grundejerforenings indsigelse mod Svanemøllen Skybrudstunnel projektet - se her

Hofors hjemmeside beskriver baggrunden for projektet Svanemøllen Skybrudstunnel her
Protester mod skybrudsskakt i

Dyssegårdsparken

 

Sankthans i Dyssegårdsparken blev aflyst 2020 på grund af Coronapandemien, men det bliver den måske også mange år i fremtiden, for Hofor og Novafos planlægger at udgrave en skybrudsskakt i parken.

Villabyerne - 07. juni 2020 kl. 10:51

Af Gry Brøndum

Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dyssegårdsparken på skellet mellem København og Gentofte Kommune ligger langs med Gentofte Renden, og det er den beliggenhed, som har involveret den fredede grønne park i Hofor og Novafos' store planer om skybrudstunnellen, som i fremtiden skal holde regnvand ude af områdets kældre og kloakker.

Svanemøllen Skybrudstunnel bliver en otte kilometer lang boret tunnel, der skal virke som hovedvej ud i Øresund for al opsamlet regnvand i Gentofte, Gladsaxe og det nordlige København. Og for at man kan komme til at bore tunnelen og efterfølgende lede vand ned i den, skal der bores otte store brede skakte af mellem 10 og 30 meters dybde.

"Skakten kommer til at ligge lige her," siger Mogens Laursen og peger på hjørnet af den store græsplæne i den sydvestlige del af Dyssegårdsparken:

"En skakt, der vil blive dækket af et mere end 200 kvadratmeter stort betondæksel, hvor der ikke kommer til at vokse grønt," tilføjer Mogens Laursen fra hjørnet af parken. Lige her hvor spejderne normalt har deres bod med kager og drikkevarer, når der fejres Sankt Hans.

Store maskiner

Den fejring er aflyst i år på grund af Coronakrisen. Men meget tyder på, at traditionen i en årrække kommer til at finde andre rammer, og det er derfor Erik Stephansen, der er redaktør for Dyssegaard Grundejerforenings blad, og formand for foreningen Mogens Laur­sen er mødt op i parken for at vise Villabyerne, hvorfor de har klaget til Miljøstyrelsen og skrevet til Fredningsnævnet:

"Det her er fredet område," siger Erik Stephansen, mens en lille gruppe små børn leger midt på græsplænen: "Hvis regnvandsskakten skal bores ud her, hvor vi står, så bliver parken til byggeplads med jordtransport fra tidlig morgen til sen aften."

Og det går altså imod fredningen, mener både han og Mogens Laursen.

"Hele området kommer til at syde af store maskiner," siger han og ser hen mod småbørnene, der tumler på plænen. Måske de kommer fra kommunens børnehave Himmelskibet, der ligger ved siden af spejderhytten ikke langt fra, hvor vi står:

"Det er påfaldende, at man bare regner med at kunne få dispensation fra en fredningsbestemmelse," siger Erik Stephansen.

Skånsom graveplan

Villabyerne tager herefter kontakt til Hofor og Novafos' projektleder for skybrudstunnellen, Mathias Elle, for at spørge ham om, hvor sikker han kan være på, at de overhovedet får lov til at bygge i parken:

"Fredningen er en rekreativ fredning, der skal sikre, at det bliver ved med at være en park, så den ikke bliver udstykket til villagrunde eller bebygget med en svømmehal," forklarer Mathias Elle:

"Og der vil ikke blive ændret på det med vores projekt. Vi er i dialog med Park & Vej og grundejerforeningen for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan genskabe det hjørne af parken, når vi er færdige," siger han. Hofor og Novafos har allerede været i dialog med spejderne, hvis hytte også ligger i det sydvestlige hjørne af Dyssegårdsparken og som skal have adgang til hytten under anlægsarbejdet.

Mathias Elle er godt klar over, at netop etableringen af Dyssegårdsskakten kan blive til gene for de lokale:

"Vi er klar over, at Dyssegårdsskakten er den skakt, der ligger længst inde i et villaområde, så vi har valgt, at det skal være en modtageskakt," udtaler han til Villabyerne:

"Det betyder, at vi borer fra for eksempel Gladsaxevej-skakten og ned til Dyssegårdsparken. Dermed bliver alle rørene kørt til Gladsaxevej, hvor de sættes ned i tunnelen," forklarer Mathias Elle. Og det vil gøre arbejdet i Dyssegårds­parken mindre omfangsrigt:

"Vi henter så også al jorden fra selve tunnelbyggeriet op via de andre skakte, så der vil ikke blive kørt jord i så stort omfang, som der bliver fra andre skaktpunkter."

Flyt det til idrætsparken

Tilbage i Dyssegårdsparken har Erik Stephansen og Mogens Laursen udpeget det sted, de mener Hofor og Novafos burde lægge skybrudstunnellen: Cirka 100 meter fra græsplænen i det sydvestlige hjørne af parken: I et buskadsområde ved Emdrup Idrætspark, hvor den umiddelbart tættest placerede græsareal ofte står med knæhøjt græs og ukrudt, som Mogens Laursen bemærker med henvisning til brugen af området.

Men det har begge herrer fået afslag på fra bygherren. I et svar fra Miljøstyrelsen henviser man til Novafos' tilbagemelding, som går på, at placeringen ville gøre det nødvendigt med en masse ekstra anlægsarbejde henover idrætsfaciliteterne.

Projektleder Mathias Elle forklarer Villabyerne, at placeringen af skakten i den sydvestlige del af parken passer med, at det ofte er i dette område, der bliver oversvømmelse, når regnen fosser ned:

Fakta om fredning af Dyssegårdsparken

Af en kendelse afsagt af Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds den 4. december 1972 fremgår det, at:

Arealet bevares som rekreativt grønt område og drives som park/boldbane. På det fredede areal må ikke anbringes bygninger, boder, skure eller andre indretninger af varig, karakter, hvis tilstedeværelse ikke tjener parkens formål og udseende...

Parken skal være åben for offentligheden og adgangen til rekreativ udnyttelse af arealet må ikke begrænses.

"Der ligger et overløbsbygværk langs Gentofte Renden, som ofte løber over, og det er den væsentligste grund til, at skakten er placeret her," siger han, og fortsætter: "Alle skakterne ligger ved renderne: Gentofte Renden, Vangede Renden og Rygaards Renden, så det er først og fremmest vandets vej, der definerer, hvor vi har placeret dem."

Og selvom grundejerforeningens alternative forslag kunne se ud som et godt bud, så er det det bare ikke, forklarer Mathias Elle:

"Man kunne godt bygge en skakt, hvor de har foreslået, men det ville ikke betyde, at vi kunne undgå en skakt i Dyssegårdsparken. Vi skulle så stadig bygge en skakt ved overløbsbygværket af næsten samme størrelse, der kunne kobles til tunnelen via en bi-tunnel. Det ville være et meget større projekt med en endnu større påvirkning af området, så det er ikke hensigtsmæssigt."

Foreholdt svaret fra Novafos især vedrørende fredningen og det uhensigtsmæssige i at flytte skakten for langt fra det sted, hvor vandet samles, lyder svaret fra grundejerforeningens Mogens Laursen, at de i området hovedsageligt oplever oversvømmelser vest for renden, altså ikke i Dyssegårdsparken, men i boligkvarteret på den modsatte side, samt at han stadig mener, at skaktbygningen kommer til at stride mod fredningsbestemmelserne:

"I fredningsbekendtgørelsen står der, at der ikke må anbringes reklameskilte, der må ikke foretages betydelige fjernelser af nu eksisterende bevoksninger, og ændringer i terrænformerne må ikke finde sted uden Fredningsnævnets tilladelse. I den henseende må et betondæksel på over 200 m2 siges at ændre udseendet fra græs til beton væsentligt," skriver Mogens Laursen til Villabyerne.

Grundejerforeningen afventer pt. svar fra Fredningsnævnet og er fortsat i dialog med Park & Vej i Gentofte Kommune og Novafos, som har indvilget i at placere nogle udluftningstårne til skybrudstunnelen i Dyssegårdsparkens krat, så de ikke kommer til at skæmme den åbne græsplæne. Byggeriet af Dyssegårdskakten til den nye skybrudstunnel ventes ifølge projektleder Mathias Elle tidligst at gå i gang i 2022.